
Så blev vi næsten færdige med 2011, i hver fald i forbindelse med foreningsaftenerne. Det har været et dejligt år med mange gode aktiviteter. Vi har snart eksisteret så længe at vi kan begynde at kalde noget for en tradition, og det er da ret blæret.
Der indkaldes hermed til generalforsamling d. 13. marts 2012. Indkomne forslag til foreningen skal være bestyrelsen i hænde senest 14. dage før. Det reviderede regnskab skal tillige følge indkaldelsen, men det er jo ikke klar før året er afsluttet J
Ny indkaldelse kommer så igen til den tid, men nu har du datoen.
Det er jo ikke helt forkert at vi er ved at danne tradition. Her er nogle af de aktiviteter som allerede er besluttet for det kommende år.
Måløv Bibliotek – Udstilling hænges op lør. d. 18. februar efter kl. 12. Nedtages igen fre. d. 9. marts
Jonstrup Jazz: 10.+11.+12. august
Juleudstilling i Kratlodden: Søn. 18. nov 2012
Nytårskur i Hestestalden
for alle medlemmer og venner af foreningen.
3. januar 2012 kl. 19.00
Ballerup Bibliotek: Vi har en ansøgning liggende
Adi Holtzer: Tove laver aftale om besøg efter Nytår
Langes Magasin: Vi ser om der er mulighed for noget i 202, men ellers ansøger vi om en udstillingsperiode i 2013
Cisternerne i Søndermarken: Vi kigger på en fælles tur
Besøg i Rørholmsgade: Vi kigger på en fælles tur. Der er åbent første søndag i hver måned.
Svenske Villaen, Gentofteparken: Nogen ville undersøge om vi kunne få lov at udstille der
X-porten i Hundested. Der er mulighed for en ustilling som faktisk er godt besøgt. Der er kun åbent i sommermånederne når der er mange turister. Hvis vi er 10 som udstiller, vil det koste os ca. 500 pr. næse. Er du interesseret i at deltage på denne udstilling så meld tilbage til Birthe inden 1. januar 2012. Vi er nød til at finde ud af om der er tilslutning. Udstillingen er sandsynligvis først i 2013.
Vi prøver at finde en aften med noget undervisning. Jeg vil prøve at tage kontakt til Robert Mclean som jeg selv har modtaget undervisning fra.
Jeg finder ud af en pris.
Der er et hus i Måløv som kommunen ejer. Det står tomt. Jeg vil tage kontakt til Ove Dalsgaard for at høre om der er mulighed for at Måløv Kunstforening kan anvende lokalerne til udstilling mv. det bliver et projekt i 2012.
Tak for i år.
Nu kan vi vist med god samvittighed henlede opmærksomheden på vanillekranse, and og flæskesteg, og læne os tilbage og vente på at julemanden kravler ned gennem skorstenen d. 24. december som han plejer.
Jeg vil hermed ønske jer alle en rigtig glædelig jul og et fantastisk nytår. Jeg ser frem til at mødes med alle til nytårskur i Hestestalden d. 3. januar
Kærlig hilsen
Pia
-----------------------------------------------------------------------
Det var en rigtig hyggelig juleafslutning i foreningens lokaler i Hestestalden. Nedenstående nogle af Leifs julelege. 



September 2011
Så er sæsonen godt i gang. Tirsdag d. 27. september var 2. gang vi havde arbejdsdag i Hestestalden. Vi var vel 5-6 arbejdende og nogle få som bare kiggede. Vi havde også besøg af Yan Huang og Joan Petersen som måske kunne tænke sig at være en del af vores forening. Jeg tror nok vi er på prøve, og håber at vi består.

© 2012 maaloevkunstforening